L.O.C - Libertiner

Vers 1
Jeg betræder gaden som om jeg blødte cement 
Mine tanker går i regnen imens jeg følger dem 
Til det sidste sted i byen hvor jeg sidder fast 
Enegænger ude for at pleje min last 
Men jeg har jo mere en så tænder min nikotin 
Fyld lungen hold det inde mærk al din stress forsvinde 
Ja min grimme lille hemmelighed er hungeren for opmærksomhed 
Så jeg kan ikke ta' dig med 
Det er sikkert bedst sådan så du ikk ser 
Præcist hvor pinligt jeg reagerer når de siger 
(Johan Olsen) 
Hvorfor ser du så sur ud
Prøv engang og smil lidt mere 

Vers 2
Så jeg gir den som min årgangs førsteelsker 
Hvor der er lav belysning og pisfarvede væsker 
Og deres penge er det eneste der skinner igennem 
Smykker der er så smukke at små børn har måttet dø for dem 
For alt der skinner er ikk værd at ha' 
Men hvad betyder det når ens moral er ligeså tynd som vand 
Og hvert hint af fejl det skal gemmes væk og festes bort 
Så de er fulde af snitter, fulde af dem selv og fulde af lort 
Og han stinker af det mens han ligger armen om mig 
Med sprut løbende ned af trøjen alt imens han råber: 
(Johan Olsen) 
Hvorfor ser du så sur ud
Prøv engang og smil lidt mere

Vers 3
Og det gør jeg så, selvom alt i mig 
Skriger jeg burde knuse en flaske ud i fjæset på den nar 
Men vii er vel civiliserede og jeg er desværre en af de der 
Mennesker der kan starte enhver sætning med ”min terapeut hun siger” 
For jeg var spirituel men føler at jeg har tabt mig selv 
Og hvis man ikk kan vise folk taknemlighed kan man intet vel 
Så hvor er gnisten jeg ville tage den med mig hvis jeg fandt den 
Og tænde den med synet fra scenekanten 
For jeg er det ikk men ser sørgmodig ud derfra 
På siden af scenen ved lydmanden står min far og jeg ved han tænker 
(Johan Olsen) 
Hvorfor ser du så sur ud
Prøv engang og smil lidt mere

Vers 4
Men jeg er blot lamslået imens jeg stirrer 
På intet og jeg ved ikk hvorfor desværre 
Vender tankerne på vrangen og reciterer 
Smukke lånte ord af Baudelaire 
Jeg er mit eget blods libertiner 
En af disse mægtige forladte mænd 
Der er evigt dømt til at grine 
Men ikk længere kan smile