Selvmord - Selvmord

Se hvor smukt det er, svøbt i den røde farve 
Forløsende ikk' længere at skulle gøre krav 
På andet end det sidste kys i panden, for du betød alt 
Så ved godt det jeg gør, det er forkert valgt 
Men livet er ikk' sødt, før man har smagt på det 
Bare ladet det ligge lige der midt på tungen 
Og hørt alle de erklæringer, der er at høre. 
Så holder vejret men bliver nødt til at spørge 
Er der lige så stille hos dig, som der er hos mig? 
Er der mon lige så stille hos dig? 
Så vær en fucking mand, giv helt slip. 
Tænker gi' dig nu hen så jeg kæmper ikk' 
Føltes det ligeså perfekt, som du troede det ville? 
Eller gjorde det bare ondt en gang til? 

Trækker vejret redet til at få mine dæmoner fortæret 
Afklaret med situationen og dem der forlod mig forværret 
Jeg falder, falder ligesom tårene på min kind 
Ser blodet i årerne forstene, gå bort og forsvinde 
Det' hårdt at miste men det ubeskriveligt med dig, for du er hende, den eneste 
Det eneste menneske, der rigtigt er under mit skind 
Men jeg er lukket og blind nu, kan ikk' længere se det 
Stikket er trukket mit blik er forsvundet, imens jeg ligger forstummet. 
Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig? 
Er der mon ligeså stille hos dig? 

Jeg ligger på gulvet, tænker på om du hørte råbet 
gennem støjen fra stilheden, der flænser mit forsøg på at gribe håbet 
Men tar' jernmasken på igen, stedet træder ud i lyset 
Og sørger for det her blir' gennemført, smukt 
Det der mit billede fryser. 

Den tynde tråd der holdt fast i vores fælles virkelighed 
Skabte langsomt grænser og gløder, der plagede din mistillid 
Og det spejlede sig i mit ansigt og selvtillid 
For jeg tog det på min kappe som en mands pligt 
For i min verden var du hendes høje hellighed 
Men lidenskab lod os begge svøbe ind i selvmedlidenhed 
Det blev for langt ude, ingen ku' følge med 
Benægtede blankt uenighed 
Men der er kun koldt på gulvet hvis man ikk' er ved bevidsthed 
Og den nat listede du ud af døren med bevidsthed 

Så er der ligeså stille hos dig, som der er hos mig? 
Er der mon ligeså stille hos dig? 
For det er ude af mine hænder 
Der er ikk' noget jeg kan gøre ved det 
Fordums tider blir glemt og de hjælper med at mørklægge 
Og jeg kan aldrig igen bruge frasen om os to
For lige nu er du ligesom mig, helt alene.