Suspekt - Nulpunktet

Vers 1
Jeg er blot en blandt mange hovedpersoner 
Ca. 5.6 millioner der lever deres eget liv 
Blandt de koner med masser kroner der vil skide på folk som os 
Med glæde i statuer af eksempel på at de stod der 
Men det er arbejderklassen (derud til de kalder den gængse mængde) 
Uden at tjene kassen, fuck overtid hør om at forlænge den 
For jeg er sat på planeten for at dele mine tanker med andre 
Udveksler pinsler så din trivielle hverdag kan blive forandret 
Interesseret i at sælge plader, ikk' min sjæl ligesom visse andre 
Fuck pis, fuck showbiz', lad lortet gå op i flammer 
For mine (25 år) på planeten har hidtil været de væreste 
Har fucked alle år, venner, familie, plus min dejlige kæreste 
Men fuck jeg ved hvad jeg snakker om, når jeg snakker om personlig smerte 
Det kræver (hårdfjedder) så meget lort med i tasken - ku bær' den 
Når jeg ved du ku' mærk', lortet går lige i mellemgulvet 
Fik det endelig ud af kroppen, samvittigheden tilbage på nulpunket. 

Omkvæd 
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! 

Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! 

Vers 2 
Jeg er en af mange røvhuller der allerede er blevet afskrevet, 
Men jeg vil gerne høre hvem der har læst afskedsbrevet, har været væk i noget tid 
Men der var det kun min forstand der var skrevet 
Tænker klart igen bladet på struben, træt af at være følelsesladet 
Og jeg er før blevet kaldet en synder af kaliber 
Griber kortet så det kan slibe sig vej gennem (hygspredet skadet med hvide striber??) 
Min største forbandelse bliver min egen genopstandelse 
Fuck min oprindelse og alt det de skyder skylden på der gi'r dårlig dannelse 
For det her gudsforladte faretøj har efterhånden været en del igennem, 
Set registeret fra den sorte ende er en rigtig fucked up ting man burde glemme 
Så den her' dedikeret til min bedste ven mig selv 
Til de folk der kan føle mig og konstant føler sig forfulgt af sort uheld 
Men fører faklen videre, kommer op af hullet og slider, suger, bunder og skider 
Og aldrig la'r sig blive overvundet og vilje til at gøre ting andre aldrig ville gøre 
Og lader svinet bide på, gir den snørre og rammer nulpunktet 

Omkvæd 
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! 

Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! 
 
Vers 3 
Der er ikk mange troværdige mennesker blandt os længere, 
Så det er derfor jeg viser tænder når jeg befinder mig i store mængder 
Lortet gør det enklere, falske smil forsvinder, platte smil bli'r minder 
Li'som ligegyldig snak og bling der blænder 
Det F.I.P plus familien jeg forbinder med det lort jeg brænder for, 
Så det derfor det er de samme fucking folk jeg er villig til at tage chancer for 
Og den går to veje, så nu er toget tilbage på sporet igen, 
Ham der blev omtalt som djævelens søn skider på det, betræder jorden igen 
Ved at være træt af at lortet bliver trukket ud i langdrag 
Ligger (egentlig) afstand til selvmorderiske og hvor'n jeg møder (skragen) 
For den her synder, hvis ubevidste bønner blev hørt er lige blevet vækket,
Ved at hans brødre bevidst viste hjertet bløder 
Og fuldt fortjent tilførte han mig et par håndfaste og verbale nakkedrag 
Med kærlighed der konstant som følger af det i et fucking hav 
Så nu vil jeg (ta') på planeten for at dele mine tanker med andre, 
Grusomme, dårlige minder, på trods af de forarger 
Staver ikke længere hvileløst rundt i en cocktail og alt brænder, 
Blækken i armen skræmmer måske folk men det personlige'r mine rammer
Idylen restaureret, tvivlen fucking halshugget, tilliden genvundet og ting ført tilbag' til nulpunktet 

Omkvæd 
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! 

Ved aldrig hvilken vej jeg vælger 
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. 
Stået ud på kanten og kigget udover - 
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!